Lederens Dilemma
Har du en medarbejder, der mistrives? Skal du holde dig fra fredagsøl med de kolleger, du nu er blevet chef for? Hver anden uge samler chefredaktør på Børsen Nikolaj Sommer et panel af erfarne ledere og eksperter i studiet. Sammen diskuterer de løsninger på en række ledelsesdilemmaer, lytterne har skrevet ind om. Lyt med, bliv underholdt og inspireret, og få konkrete ledelsesværktøjer, du kan bruge i din hverdag som leder.
Episodes
Thursday Mar 07, 2024
Underløbes af medarbejder, et skridt op ad karrierestigen og utrygge ansatte
Thursday Mar 07, 2024
Thursday Mar 07, 2024
Ligegyldigt hvilken ledertype du er, er dagligdagen fyldt med dilemmaer: Hvad gør du, hvis en hvis ansat underløber dig? Eller en fusion skaber utryghed blandt medarbejderne?
Det er nogle af de dilemmaer fra virkelighedens verden, som Børsens chefredaktør, Nikolaj Sommer, tager under kærlig behandling med dette kompetente panel:
Jakob Riis, topchef Falck
Claus Elmholdt, faglig direktør konsulentvirksomheden Lead+, uddannet psykolog og har i mange år rådgivet topchefer og lederteams i både den private og offentlige sektor
Camilla Sløk, associate professor og ledelsesforsker ved CBS
De giver også gode råd til, hvordan man bedst tager skridt fra leder af medarbejdere til at være leder af ledere. Og så fortæller panelet også, hvilken egenskab de mener er vigtigt at mestre som leder.
Har du et dilemma, som vi skal tage op, så skriv til dilemma@borsen.dk
Thursday Feb 29, 2024
Bøvl med chefkollega, kæresteråd og prioritering af tid
Thursday Feb 29, 2024
Thursday Feb 29, 2024
Ligegyldigt hvilken ledertype du er, er dagligdagen fyldt med dilemmaer: Hvad gør man når en ung medarbejder søger kæresteråd? Er det mavefornemmelse eller test og tal, der vægter tungest når der skal ansættes en ny?
Det er nogle af de dilemmaer fra virkelighedens verden, som Børsens chefredaktør, Nikolaj Sommer, tager under kærlig behandling med dette kompetente panel:
Louise Gade, executive vicepresident i Salling Group med ansvar for People, Culture & Sustainability.
Ib Enevoldsen, administrerende direktør for Rambøll.
Pernille Steen Pedersen, associeret professor ved CBS, som blandt andet forsker i ledelse og stress.
De giver også gode råd til hvordan man håndterer et team med mange konflikter, som chefen bruger meget tid fremfor den daglige drift.
Har du et dilemma, som vi skal tage op, så skriv til dilemma@borsen.dk
Wednesday Feb 21, 2024
Gaza-konflikten, lønpres, Musk-ledelse og syg medarbejder
Wednesday Feb 21, 2024
Wednesday Feb 21, 2024
Ligegyldigt hvilken ledertype du er, er dagligdagen fyldt med dilemmaer: Hvordan tackler du uenigheder mellem medarbejdere i dit team og en anden afdeling? Hvordan gennemfører du bedst den svære samtale med en udfordret medarbejder? Hvor privat kan du tale med dine ansatte?
Det er nogle af de dilemmaer fra virkelighedens verden, som Børsens chefredaktør, Nikolaj Sommer, tager under kærlig behandling med et kompetent panel af skiftende ledere og eksperter.
I første afsnit består panelet af Nana Bule, tidligere ceo i Microsoft Danmark, nomineret til Årets Leder i 2022, og i dag blandt andet rådgiver for den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Nikolas Lyhne-Knudsen, adm. direktør for Danske Spil, tidligere økonomidirektør i DR og afdelingschef i Finansministeriet. Pernille Erichsen, underdirektør i DI med ansvar for ledelsesudvikling og tidligere partner i konsulenthuset Implement.
De bliver bl.a. spurgt, hvad de ville gøre, hvis en medarbejder placerer et palæstinensisk flag i en vase på sit skrivebord, og en anden medarbejder føler sig utryg ved det og synes, det er stærkt upassende.
De kommer også ind på stigende lønkrav fra ansatte, fastholdelse af en dygtig medarbejder, der er syg, og Elon Musks ledelsesstil.
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
Friday Feb 16, 2024
Teaser
Friday Feb 16, 2024
Friday Feb 16, 2024
Skaber Gaza-konflikten også konflikt på din arbejdsplads, oplever du som leder et stigende lønpres eller skal du håndtere en medarbejder med primadonna-nykker? Det er nogle af virkelighedens ledelsesdilemmaer, som bliver behandlet i Børsens nye podcast Lederens dilemma
Et kompetent panel af chefer og eksperter kommer med konkrete råd om de udfordringer en leder står i. I den første udsendelse, der udkommer den 22. februar, består panelet af Nana Bule, tidligere CEO i Microsoft Danmark, Nikolas Lyhne-Knudsen, adm. direktør for Danske Spil. Og Pernille Erichsen, underdirektør i DI med ansvar for ledelsesudvikling.
Nikolaj Sommer, chefredaktør på Børsen, er vært på podcasten.
Har du et dilemma, som du gerne vil have et belyst så send en mail til dilemma@borsen.dk